For nogle år siden, fik jeg kendskab til Mother Meera, der er avatar og bor i Tyskland. Jeg fik lyst til at besøge denne Guddommelige Moder, hvis arbejde er at transformere det Guddommelige frem i mennesket, fra tiden til evigheden, fra jordisk materie og guddommelig materie. Hendes arbejde er at transformere, og det er uden ende.

Jeg har besøgt Mother Meera fire gange og det er hver gang en utrolig og dejlig oplevelse der er svær at beskrive. Jeg kan kun sige, at når jeg knæler foran Mother Meera og ser ind i hendes dejlige brune øjne, så oplever jeg en kærlighed og accept af mig som menneske, og det uanset hvad jeg føler jeg har af fejl og mangler. Disse besøg hos Mother Meera har givet mig en ro og harmoni i mit indre, der vil kunne hjælpe mig til at klare de arbejdsopgaver, som livet har til mig.

Turen til Mother Meera arrangeres af foreningen De Tolv Indsigter i Rørvig og varer fire dage. Den første og fjerde dag er til transport, der foregår i bus med De Grønne Busser fra Rørvig og tager deltagere op i Nykøbing Sjælland, Ringsted, Odense og Kolding. Der er pauser undervejs, så der er mulighed for at strække benene. På anden dagen er der planlagt en tur til Limburg, der er en gammel middelalderby med en gammel smuk Domkirke. Der er masser af spændende forretninger der bl.a. sælger sten og smykker, et stort grøntorv samt en helsekost, jeg ikke tror magen til i Danmark.

Om aftenen, på anden- og trediedagen, deltager vi så i Mother Meeras Darshan og om den skrive Mother Meera selv: Folk er for aktive og sidder sjældent stille. I stilhed kan man modtage mere, fordi alle ens aktiviteter bliver koncentererede om et punkt. Min undervisning er kun at give essensen, Det Guddommelige, det der er nødvendigt. Jeg giver nøjagtigt det, der behøves til hver enkelt person. Paramatman er stille. Gud er stille. Alt kommer ud af stilhed. I stilhed kan der gøres mere arbejde. Sand oplevelse af lyksalighed er uden ord. Mit hovedformål er at hjælpe menneskene og gøre dem lykkelige, fredfyldte, tilfredse, harmoniske og kærlige. Lykke og spirituel vækst er forbundne. At være fredfyldt og lykkelig danner det vigtigste grundlag for spirituel praksis. Så går øvelsen af sig selv.

Mother Meera tager ingen betaling for sit arbejde.

Mother Meera har ikke selv gjort noget for at blive kendt, men tusinder af mennesker fra både øst og vest, har oplevet hende som Den Guddommelige Moder. De kommer til hende for at få hendes Darshan, hendes stille overdragelse af Storhed og Lys gennem hendes berøring og blik. Der er ingen lære, ingen ritualer, ingen messen men kun en stille velsignelse. Mother Meera tilbyder os en direkte vej til det guddommelige i os selv. Vejen går via kærlighedens Kraft og Det Guddommelige Lys, for at vi kan transformerede i vor verden, ved at forandre os blidt og beskyttende indefra. Denne transformation kan modtages af os alle, der har brug for hjælp eller har ønske om at arbejde med sig selv. Det kan ske uanset hvilken personlig vej vi måtte gå ad, eller hvilken religion eller overbevisning vi måtte have. Besøget foregår i Mother Meera private hjem, der ligger ved Schaumburg Slot nær Limburg i Tyskland.

Besøg Mother Meera ved Schloss Schaumburg, Tyskland. Brochure fås ved henvendelse Ulla H. Hansen i Rørvig tlf.: 59 91 97 15 - eller se hjemmesiden for De Tolv Indsigter: www.detolvindsigter.dk.

God oplevelse og tur Ellen