Se min billedbog


Min kat Fie fik jeg i sommeren 2010, da var hun to år gammel og skulle finde sig et nyt hjem, da hendes tidligere familie skulle flytte i lejlighed, hvor de ikke kunde have hende.

Jeg havde nogle ærinder i Roskilde og på vejen hjem fik jeg lyst til lige at besøge katteinternatet. Der var jo en masse skønne killinger, men jeg var meget i tvivl og så spurgte den unge pige mig, om det skulle være en killing? for i en løbegård uden for havde de Fie på to år, der ikke rigtig kunne lide selskabet af disse små killinger.

Jeg faldt pladask for Fie og drog hjem til Klint med hende og lukkede hende ind i huset, for at hun kunne undersøge sine nye omgivelser. Men da jeg kom hjem en time senere fra min nabo, var huset tomt og stor var min fortvivlelse, hvor var hun dog ? Hun havde klemt sig ud af soveværelses vinduet og de næste mange timer gik med at lede efter hende i området med mange sommerhuse og hvor var jeg ked af det.

Jeg fik ikke megen søvn den nat og da jeg næste formiddag var ved at lave nogle A4 ark med efterlysning af hende, stod der en kat udenfor i gården og sagde miav. Jeg troede ikke mine egne øjne og for at være helt sikker, på at det var Fie, måtte jeg jo lige kontrollere nummeret, der er tatoveringen i hende øre og ganske rigtigt:

Fie var kommet hjem efter et fravær på 20 timer og glad var jeg, det tror jeg også Fie er, da hun nu har indtaget hus, have og opgivelserne.  

Klik på bogen for at vende sider.